Idégrundlag for Institut for social kvalitet

Det er instituttets formål at være med til kvalificere det sociale arbejde i Danmark. Et af de potentialer, vi tror på, er at øge samspillet mellem teori og praksis. Derfor tilbyder instituttet undervisning, som kombinerer teori, forskningsbaseret viden, træning i praksis eller/og refleksion i forhold til praksis. Der holdes fokus på både den enkelte medarbejders praksis, teamets praksis og hele organisationers funktion.

Instituttet baserer sig i undervisningen primært på en erfaringsbaseret læringsfilosofi, hvor optimal læring sker gennem en kombination af både følt oplevelse, refleksion, abstraktion og aktiv handlen i praksis (Kolb). Instituttet byder derfor på undervisere, som er i stand til at formidle og sætte processer i gang, som inddrager alle fire planer.

Det er instituttets intention at skabe læringsmiljøer, som tilvejebringer en optimal balance mellem tryghed og udfordring. Dette gøres gennem at etablere en respektfuld og anerkendende tone i uddannelsesmiljøet og samtidig have fokus på et udfordrende fagligt indhold, et medspillende modspil (Tønnesvang).

Det er instituttets vision i fremtiden at opbygge flerårige uddannelsesforløb.

Grundlaget i Instituttets uddannelser er ikke udelukkende én overordnet teoretisk eller metodisk retning, tilgangen er med andre ord sammensat eller eklektisk. Derimod fokuseres der på at identificere elementer fra forskellige retninger. Der er dog idéer i instituttet, der er mere fremherskende end andre, hvilket fremgår af nedenstående.

Værdi- og teorigrundlag

Instituttet baserer sig på humanistiske værdier, som også har præget det danske sociale arbejde gennem mange år: Der lægges vægt på respekten for det enkelte individ uanset funktion, raceforskelle eller sociale forskelle. Solidaritet og medfølelse mellem mennesker ser vi som noget centralt i arbejds- og livsverdenen.

Vi er inspireret af teoretiske retninger indenfor primært relationstænkning, hvor begrebet tilknytning spiller en betydelig rolle:

Vi betragter mennesket som grundlæggende socialt. Det betyder, at kontakten og tilknytningen til et andet menneske eller flere er basal for det enkelte menneskes udvikling. Det er i samspil med og især i tilknytning til andre mennesker at vi udvikles. Stern udtrykker det bl.a. på følgende måde:

Hvis du skaber omgivelser, hvor personen får nok anerkendelse og basis for selvfølelse, kan de bruge sig selv optimalt. Og det understøtter, at der skabes flere af de små overraskelser og dermed nuværende øjeblikke. (Stern, 2006)

Vi bekender os til dele af en socialkonstruktionistisk tankegang, f.eks. i den form Michael White udlægger denne tænkning, hvor sociale og kulturelle aspekter vægtes. Bl.a. tror vi på, at det er afgørende, hvilken mening ens erfaringer tillægges, og dermed også at menneskelig udvikling kan bestå i at skabe nye forståelser af sine erfaringer og oplevelser.

Samtidig tror vi på, at en hel del (også socialt) i verden eksisterer som en virkelighed, der ikke umiddelbart lader sig forandre gennem udelukkende at ændre på sin forestilling eller tænkning om denne. Den materielle virkelighed manifesterer sig f,eks. i form af hårdt arbejde eller angst man oplever i sin krop. Forestillinger må derfor afstemmes med en nærværende virkelighed, som f.eks. kan bestå i den andens oplevelse af situationen. Følgende citat kan måske illustrere dette:

Hvor blev han af, spurgte pigen. Han faldt i hullet, sagde hendes mor. Men far siger jo, at vi ikke kan vide, om huller eksisterer, og hvad de i givet fald betyder, sagde pigen. Ja det gør han jo. Men han er vist heller aldrig selv faldet i et. (Tønnesvang, 2006)

På samme måde mener vi også, at hvert menneske er virkeligt. Man kan ikke sådan lige lave sig selv om til noget andet, end det man er. Det er derimod muligt at lave om på egne adfærdsmønstre eller overlevelsesstrategier, og det kan, skulle vi hilse og sige fra egen erfaring, være temmelig hårdt arbejde.

Vi er altså inspireret af perspektiver fra mange teoridannelser, bl.a. relations- og tilknytningsteori, essens-tænkning, systemiske og narrative perspektiver, desuden positiv psykologi samt nyere hjerneforskning i forhold til social og følelsesmæssig intelligens.